Skip to main content

Sweat Capital investerer i Mobilplan

Mobilplan får en kapitalindsprøjtning fra Sweat Capital til at udvikle forretningen. Derudover, tilføres Mobilplan ekstern bemanding i form af mødebookere, sælgere og marketingfolk til at løfte forretningen op i den digitale superliga. Jagten på vækst er skudt i gang.

Mobilplan er den ultimative softwareløsning til håndværkere, der ønsker at digitalisere og få det fulde overblik over forretningen. At kunne måle og styre tidsforbruget på den enkelte byggesag er ikke længere en “Nice to Have”, men en “Need to Have” i byggebranchen. Tid er penge, som man siger, og flere håndværkere ser værdien i Mobilplans software og dets evne til at minimere papirskubberi, når der skal faktureres og laves løn.

Kapital skal bruges til at vækste

Ingen firmaer er ens. Det mener ledelsen hos Mobilplan i hvert fald. Og der må være noget om snakken, når landets håndværkere strømmer til Mobilplans software. Håndværkervirksomhederne vælger simpelthen Mobilplan, fordi systemet er ultrafleksibel og kan tilpasses den enkelte virksomheds behov – uanset om vi snakker materiale- og timeregistrering, løn, projektøkonomi, lønberegning eller projektstyring.

Det er ifølge Mobilplan unikt på markedet, at kunne tilbyde software, der er udviklet på en såkaldt “flydende kodeopbygning”.

“Gennem de sidste to år har vi brugt kræfter på at udvikle Mobilplan. Det har resulteret i, at vi nu har en platform, der adskiller sig markant fra de standardløsninger, der findes på markedet. Med friske, kloge penge, skal vi nu for alvor i gang med at blive synlige i markedet og eksekvere på vores salgs- og marketingstrategi” – Torben Lajer, CEO i Mobilplan

Sweat Capitals egen Peter Haahr Rasmussen indtræder som salgsdirektør og bestyrelsesformand i Mobilplan efter investeringen.

Close Menu

Sweat Capital ApS © 2022

Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
(+45) 30620433

Bygget med sved i Aarhus
Alle rettigheder forbeholdes.